Om os Vision

Vi si’r hallo, hallo – lad os ændre branchen

En ny vision for telefonpasning og kundeservice

Velkommen, hvad kan vi hjælpe med?

Den sætning klinger hundredvis af gange om dagen fra telefonpasserne i vores lokaler i Hellerup. Herfra betjener Edelmann Kontorservice virksomheder i hele Danmark.

Edelmann Kontorservice, der blev etableret i 2012, beskæftiger sig med kontorservice, telefonpasning, kalenderbooking og sekretærservice.

Personlighed og engagement er nøgleordene for os i Edelmann Kontorservice. Kunne det lyde mere kliché- og markedsføringsagtigt? Næppe. Men i en tid hvor virksomheder generelt får færre opkald udefra, bliver den indledende kontakt over telefonen afgørende for det videre samarbejde.

“Det første telefonopkald er det første møde med virksomheden. Her står vi for nærhed og et indgående kundekendskab. Vi ved fra erfaring, at den indsats er givet rigtig godt ud for vores kunder,” siger Helle Edelmann, administrerende direktør i Edelmann Kontorservice.

Helle var efter 20 år som direktør i en anden virksomhed blevet træt af manglende kundeservice inden for telefonpasning. Hun oplevede, at branchen ændrede sig til at være mere profitdrevet end serviceorienteret. Derfor træf hun et valg. Hun ville noget andet.

”Jeg savnede et element af ærlighed og faglig stolthed. Det skulle handle om kundens bedste og ikke virksomhedens bedste. Det er ikke rocket science, men et spørgsmål om holdning,” siger Helle Edelmann.

Hun ønskede at investere i kunderne, yde en langt mere personlig service og skabe et nært samarbejde. Med andre ord ville hun fokusere på de bløde værdier.

Du delegerer – vi leverer

”Grunden, til at vi har en god forretning i dag, er simpelthen, at vi er dygtigere. Vi har bedre knowhow, ballast, større kompetencer og bedre netværk end andre i branchen, som er fokuseret på værktøjer i den teoretiske verden. Og vi investerer løbende i it-løsninger, så vi er på forkant med udviklingen inden for telefoni,” siger Helle.

”Det nytter heller ikke noget, at du laver billigere priser, hvis kvaliteten ikke er til stede. Vi er blevet en succes i telefonpasningsmarkedet, fordi vi har fokus på service, der faktisk hjælper frem for at forstyrre og forsinke.”

Filosofien formår at tjene penge i en benhård businessverden. Edelmann Kontorservice har nemlig sorte tal på bundlinjen, og virksomhedens omsætning er steget hvert år. Det giver vores kunder en tryghed omkring, at vi også er her i morgen til at tage deres telefon.

“Udviklingen går imod, at virksomhederne fokuserer mere og mere på deres kerneforretning og derfor blandt andet outsourcer deres telefonpasning. De ønsker professionel vejledning og problemfri behandling, når deres kunder ringer. Virksomhederne prioriterer en ikke bare venlig, men hurtig og korrekt håndtering af opkaldene. Det leverer vi,” slår Helle fast.

FAQ – Ofte stillede spørgsmål

Hvilke services tilbyder I min virksomhed?

Vi er som en velopdragen hund. For når du siger ”dæk!”, så dækker vi. Dine behov altså. Uanset hvad de er. Vi klarer lige så meget eller lidt, du har brug for. Og vi gør det på præcis den måde, du vil have.

Hvordan får jeg besked om, hvem der har ringet?

Så snart opkaldet er færdigt, får du besked om, hvem der har ringet. Vi sender en sms eller en e-mail. Det er helt op til dig. Du er også velkommen til selv at ringe til os og få dine beskeder.

Hvad kræver det af IT-telefoni i min virksomhed?

Ingenting. Alle kan viderestille deres telefonnummer til os, og du beholder dit hovednummer. Vores teknisk avancerede system gør, at din virksomheds løsning kan opbygges nøjagtig, som du ønsker det.

Hvor hurtigt kan vi komme i gang?

Så snart vi har haft en grundig samtale med dig om, hvad vi skal gøre, og hvordan vi skal gøre det. Det er vigtigt, at vi har de nødvendige informationer om din virksomhed og dens kundehåndtering.

Hvor lang tid går der, inden I tager opkaldet?

Vi er hurtige på aftrækkeren som Clint Eastwood i en skudduel. 85 procent af vores opkald tager vi, inden der er sagt dut 3 gange. Det ved vi, fordi vi laver statistik på opringningerne flere gange om dagen.

Lad os aflaste dig med det samme

Professionelt telefonpasning

Kontakt os nu for mere information

Ring (+45) 88 77 47 00 for en uforpligtende dialog om jeres specifikke ønsker. Vi sender også gerne mere information om mulighederne med posten. Edelmann Kontorservice er til at tale med! Klik nedenfor og udfyld formularen og vi kontakter dig hurtigst muligt.
 

Edelmann Kontorservice ApS

 
God kundeoplevelse

Sådan giver du en knaldgod kundeoplevelse

Fordi vi ikke bare er et callcenter, har vi et stort fokus på at skabe relationer gennem røret. Vi deler løbende tips om, hvad der får kundeglæden helt op at ringe – og hvad der gør, at forbindelsen ryger.

   Edelmann er personlige og fleksible
  Vi tør godt at lægge navn til det vi laver
   Vi er et professionelt team, med flere års erfaring
   100 % GDPR compliant
Book et intromøde